Støvsugning, giftigt guld, dyrehud og straffefangers arbejde
Se nyhedsbrevet i en browser
Nyt fra Danmarks hukommelse

Konservatorer fremtidssikrer grundloven 1849
 
Grundloven 1849. Foto: Nana Reimers for Rigsarkivet
 
Nyt look til dit nyhedsbrev
Nyhedsbreve fra Rigsarkivet har fået nyt look og udsendes fra nyt system. Er der noget, der driller eller har du ris, ros eller anden feedback, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til nyhedsbrev@sa.dk.
 

Følg Danmarks første grundlovs rejse mod fremtiden
Landets dygtigste konservatorer arbejder netop nu for at fremtidssikre Danmarks første grundlov af 5. juni 1849.
 
Gennem ekspertinterviews, baggrundsviden og fotoserier tager vi dig med på grundlovens rejse mod fremtiden, indtil den igen er hjemme i Rigsarkivets magasiner.
 
Et dokument med uvurderlig national betydning
 
Rigsarkivet bevarer de originale udgaver af grundloven, og da de har enestående national betydning, passer vi selvfølgelig ekstra godt på dem. Men selv en grundlov kan få skader, fx af fremvisning, og derfor er den i år udvalgt til konservering hos de højt specialiserede konservatorer i Det Kgl. Biblioteks bevaringsafdeling. Klargøringen af grundloven 1849 til fremtiden vil vare omkring et halvt år. I løbet af "indlæggelsestiden" vil eksperter vurdere og reparere slidskaderne og formindske risikoen for fremtidige skader.
 
Læs her, hvordan Rigsarkivet hvert år udvælger en håndfuld arkivalier til konservering blandt den enorme samling af papirarkivalier, og bliv klogere på konservatorernes specialiserede arbejde. Sidst, men ikke mindst, giver Rigsarkivets ekspert dig 10 tips til at passe på dine egne familiedokumenter.
 
Asger Svane-Knudsen udvælger årligt arkivalier til konservering.
Arkivar Asger Svane-Knudsen udvælger årligt arkivalier til konservering.
 

Vælg håndfuld ud af 500.000 hyldemeter papirarkivalier

Asger Svane-Knudsen har arbejdet mange år i Rigsarkivet. En af hans opgaver er én gang årligt at udvælge en håndfuld af Rigsarkivets mest enestående og museale arkivalier til konservering. Vi har mødt Asger i Rigsarkivets magasiner for at blive klogere på hvordan i al verden man udvælger nogle få arkivalier, når Rigsarkivet samlet set har omkring 500.000 hyldemeter papirarkivalier.

Rigtig mange arkivalier må have skader på den ene eller den anden måde. Hvordan udvælger du de 4-5 arkivalier, der skal indstilles til konservering?  

Asger Svane-Knudsen:
"Jeg har gennem mange år oparbejdet en viden om vores samlinger. Der kan være tale om skadede eller svært nedbrudte arkivalier, der skal sikres mod yderligere skader. Andre gange er der tale om arkivalier, hvor vi har mistanke om, at de indeholder giftstoffer til fare for brugere af arkivalierne. Det kan også være forberedelse af arkivalier til store nationale jubilæer så som reformationens 500 år i 2036, eller digitalisering af uhåndterlige arkivalier i særformater."

Så der er forskellige former for konservering – en fysisk og en digital?  

"Ja, forenklet sagt er der traditionel fysisk konservering, så arkivalierne i fremtiden kan benyttes og fremvises. Og så er der konserveringsdigitalisering, som er digitalisering af arkivalier, der ikke kan digitaliseres i Rigsarkivet, fordi de kræver en konservator til håndtering for at undgå yderligere skader. Det kan fx være særlige formater, skadede arkivalier, segl og lignende, og hårdt foldede eller sammenrullede arkivalier. Nogle digitale konserveringsmetoder kan også gøre ikke læsbare arkivalier læsbare.

Netop nu får vi fx konserveringsdigitaliseret Bispernes afsættelse fra 1536, der er et af de mest centrale dokumenter fra reformationen. Pergamentet er altså næsten 800 år gammelt, måler ca. 100 x 80 cm og har over 40 store påsatte segl, så at håndtere sådan et dokument er en opgave, der kræver helt særlig ekspertise."

Hvorfor sendes arkivalierne til Det Kgl. Biblioteks bevaringsafdeling for konservering?  

"Rigsarkivets eget konserveringsværksted blev lukket i 2003, og vi har siden haft en kontrakt med Det Kgl. Biblioteks bevaringsafdeling, som er højt specialiserede, om, at få konservering foretaget der."

Hvilke store digitaliseringsprojekter er udvalgt i år?  

"Foruden Grundloven 1849 og Bispernes afsættelse 1536 har vi udvalgt Novemberforfatningen 1863 på dansk og tysk, som blev årsag til krigen i 1864 og tabet af Sønderjylland, og to yderst værdifulde og guldornamenterede breve fra 1645-1662 fra den russiske zar Aleksey Mikhailovitsch til den danske konge."
 

Fakta: Danmarks første grundlov

Grundloven fra 5. juni 1849 er noget ganske særligt og har enestående national betydning. Dens vedtagelse er en af de vigtigste begivenheder i Danmarks historie, fordi den afløste det enevældige styre baseret på Kongeloven og indførte folkestyret, der var første skridt på vej mod vor tids danske demokrati.   
 
Med grundloven 1849, der blev underskrevet af Frederik 7., var der dog store befolkningsgrupper, der ikke fik valgret eller var valgbare (fx kvinder, fattiglemmer, tjenestefolk m.v.). Først med Grundloven af 1915 fik kvinder og en række grupper i samfundet stemmeret, en stigning fra ca. 15-41% af befolkningen fra 1849 til 1915. Den privilegerede valgret til landstinget blev desuden afskaffet og lige valgret for de stemmeberettigede genindført.
 
Grundloven er blevet ændret flere gange siden 1849.
Grundloven 1866 blev underskrevet af Christian 9.
Grundloven 1866 blev underskrevet af Christian 9.
Med grundloven 1915 blev valgretten bl.a. udvidet, så det ikke kun var velhavende mænd over 30 år, der havde valgret.
Grundloven 1915.
Grundloven af 5. juni 1953 blev underskrevet af Frederik 9.
Grundloven af 5. juni 1953 blev underskrevet af Frederik 9.
 
Det Kgl. Biblioteks konservator og sektionsleder Iben Bak Christensen inspicerer grundloven 1849.
Det Kgl. Biblioteks konservator og sektionsleder Iben Bak Christensen inspicerer grundloven 1849.
 

Støvsugning, giftigt guld, dyrehud og straffefangers arbejde

- Interview med Det Kgl. Biblioteks konservator og sektionsleder Iben Bak Christensen

Vi aftalte at mødes med konservator og sektionsleder Iben Bak Christensen for at blive klogere på konservatorernes arbejde med Danmarks første grundlov - et arbejde, hvor intet må gå galt. Sidst konservatorer havde fingre i grundloven 1849 var ca. 50 år siden, hvor den fik en ny æske. Nu skal arbejdet være så grundigt, at der forhåbentlig går mindst 150 år, før den igen skal til konservator.
 
Den giftige grundlov
På Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling står der ingen kaffekopper på de ryddelige borde, indeklimaet er velreguleret, og ikke meget er overladt til tilfældighederne. Her arbejder man med bevaring af Danamarks nationalarv, og intet må gå galt. Iben Bak Christensen har lagt Danmarks første grundlov frem på et stort bord og taget blå nitrilhandsker på. 
 
"Normalt benytter vi bambushandsker, men når vi står med noget, der potentielt er gifttigt, benytter vi nitrilhandsker, hvor gift ikke så nemt kan trænge igennem. En af de ting, vi skal undersøge allerførst, er nemlig, om grundloven er giftig. Potentielt kan siderne være overfladebehandlet med blyhvidt, og der kan være kemiske blandiger i guldet, som er sundhedsskadelige for mennesker. Det er jo ikke en akut forgiftning som i Rosens Navn, men en langvarig effekt der i så fald er tale om. Derfor skal vi som noget af det første teste med teknologi og konsultere nogle kloge mennesker, der er eksperter i arbejdsmiljø, hvordan vi skal håndtere den, og altså hvordan I skal arbejde med og håndtere den."  
 
En stor del af konservatorernes arbejde er en analyse af, hvad de står med. Hvordan er materialets tilstand, hvad består materialet af, er det giftigt, hvordan håndteres det, hvordan er skaderne sket, hvordan skal det håndteres, så der ikke sker yderligere skader på det eller på dem, der håndterer det, og hvad skal der gøres med genstanden eller dokumentet? Derefter følger selve konserveringsarbejdet.  
 
"Vi har kun én chance, så intet må gå galt, når vi først går i gang. Hvis vi først ødelægger Grundloven, så er den ødelagt. Derfor tænker vi os rigtig grundigt om", siger Iben. "Sådan arbejder vi ofte".  
 
Mest værd, når den kan vises frem
Iben ser nøje grundloven efter for at finde de svage steder, hvor der er skader, eller hvor skader kan opstå. Efter et længere gennemsyn er hun kommet frem til de svagheder, der umiddelbart skal tages højde for og arbejdes med;  
 
"Den nuværende æske er ca. 50 år gammel. Den er en smule for lille og dengang valgte man åbenbart hessianpapir, der godt nok er slidstærkt, men som også virker lidt som sandpapir, der slider en lille smule på siderne af indbindingen, hver gang grundloven tages ud af æsken. Man kan også se, at når man har taget Grundloven op af æsken, så har man ofte lagt segldåsen op på fløjlsomslaget, så det nu fremstår slidt netop der. Der ses også slid på nogle led og hæftninger, der er opstået, når den er blevet åbnet og håndteret. Og ryggen på den er ved at revne. Det er en svaghed, der ikke må udvikle sig til en skade.   
 
Derfor er noget af det, vi skal levere til Rigsarkivet en specialdesignet æske og præsenterbakke, hvor grundloven kan ligge i og blive vist frem med mindst mulig belastning af arkivaliet. Det lyder som en lille opgave, men der ligger rigtig meget håndværk og teknisk ekspertise bag."
 
Og en grundlov skal kunne vises frem; 
 
"Danmarks første grundlov er en slags museumsgenstand, der er allermest værd, når den kan vises frem til særlige gæster, filmes af tv-hold og eventuelt udstilles. På den måde bruges den endda ret ofte, og det er netop det, den skal bruges til. Selve genstanden fortæller langt mere, end hvis vi blot har den tekst, vi kan læse, og som er gengivet ned til mindste komma. Men at lave en kopi har ingen værdi for en betragter, fordi det er den originale genstand, der fortæller historien om Gundlovens fædre og indførelsen af det første folkestyre."  
 
Guld og straffefangers arbejde
Iben konstaterer, at segldåsens indhold, udformning og tilstand er ukendt, og beslutter at åbne den for at se, om der er noget særligt ved den, som konservatorerne skal tage højde for. Det er meget sjældent den åbnes.  
 
"Segldåsen er gylden indeni, og noget af det første, jeg ser, er, at der er nogle meget tydelige fingeraftryk på lågets indersiden. Tidligere havde man måske valgt at pudse det op, men i dag har vi et andet forhold til historie og autenticitet."  
 
Men hvem har mon sat de finderaftryk?  
 
"Det er selvfølgelig ikke til at vide, men det kan være alt fra straffefanger til Frederik 7. En af de ældst kendte metoder til at lave forgyldning er lueforgyldning, hvilket jeg formoder dette er. Det er en meget giftig forgyldningsteknik, hvor man forgylder med en blanding af bladguld og kviksølv. Fordi metoden var meget sundhedsskadelig og kunne give hjerneskader, satte man ofte straffefanger til at udføre arbejdet. Så dele af Danmarks første grundlov har nok været i hænderne på straffefanger".
 
I segldåsen er et detaljerigt rødt segl, der er knækket. "Det er et meget flot segl, og det har en revne i midten. Det sker meget ofte. Tidligere ville man måske også reparere revnen, men som med fingeraftrykkene er det en del af historien og overleveringen til fremtiden. Var noget meget løst, eller var der tale om revner, der nemt kunne gribe om sig, kunne vi overveje at gøre noget ved det. Men den største fare ligger i, hvis vi eller andre pådrager det skader. Derfor skal vi sikre, at der ikke tumles for meget rundt med det fremover. Vi ved heller ikke, hvad det præcist er lavet af, og så kan vi begå fejl, når vi forsøger at reparere det. Det havde været meget nemmere, hvis sådan en grundlov kom med en varedeklaration eller ingrediensliste."  
 
Må man støvsuge og soignere grundloven?
Der er ingen tvivl om, at grundloven 1849 ikke skal ende med at se ud som ny, men skal alle skavanker overdrages til fremtiden? Til det svarer Iben;
 
"Nej, den skal soigneres lidt. Vi skal bl.a. støvsuge alle siderne, fordi der kan samle sig rigtig meget mikroskopisk skidt, man kan hvirvle op og indåndes, og som desuden kan være med til at nedbryde materialet. Opdager vi rifter i papiret, skal de også lappes, så de ikke griber om sig. Enkelte steder skal vi også fjerne streger eller andet på papiret. På siden med Frederik 7. underskrift, ses fx nogle streger, der sikkert er opstået, når den har været udstillet. Dem skal vi fjerne nænsomt. Tidligere var udgangspunkt, at rense og gøre alt så rent og pænt og solidt som muligt, og man rensede pergamentpapiret, men så var konservatoren den, der nedbrød genstanden mest, og det kunne nærme sig kunstforfalskning, når noget gammelt skulle se nyt ud."  
 
Næste skridt
Det næste skridt i arbejdet er de tekniske undersøgelser af alle potentielt giftige elementer. For nu er Iben og hendes kollegaer kommet frem til, at sider kan indeholde blyhvidt, segldåsen kan være lureforgyldt med kviksølvblanding, seglet kan indeholde kviksølv, og guldskrift og ornamentering kan være giftigt. Derudover skal en konservator undersøge, om siderne er af papir eller pergament (dyrehud). Så skal der udarbejdes en præcis drejebog for konservatorarbejdet, og der skal tages mål til æske og præsenterbakke, der tager højde for alle arkivaliets svagheder. Og under hele processen skal klimaforholdene være meget nøje regulerede, så den ikke tager fugt til sig. Når alt er på plads, kommer grundloven tilbage i Rigsarkivets magasiner og kan igen beses ved særlige lejligheder.
 
Seglet åbent Grundloven 1849
Den forgyldte inderside af segldåsen kan være udført af straffefanger, som man dengang satte til at udføre det sundhedsskadelige arbejde med en blanding af guld og kviksølv. På låget ses tydelige fingeraftryk. Måske fra straffefanger eller Kong Frederik 7.?
 
Konservator og sektionsleder Iben Bak Christensen viser første opslag i grundloven fra 1849. Æsken er lidt for lille og lavet i hessianpapir, der slider på det sarte røde fløjlsomslag, og skal derfor udskiftes.
 
En konservators arbejdsbord. Intet må gå galt i konservatorernes arbejde.
 

10 tips til at passe på dine familiearkivalier
  Asger giver dig her de bedste tips til at passe på dine egne gamle familiepapirer:  
  1. Undgå at have dokumenter og fotos i kælderen eller på uisolerede lofter

  2. Undgå plastiklommer og brug syrefri papiromslag i stedet for. Plastik nedbrydes og ændrer karakter over årene, og det kan klistre sammen. Der findes dog plasttyper såsom polyethylen og polypropylen, som skulle være sikre at bruge

  3. Opbevar dem, hvor der er så stabile temperaturer og fugtighed som muligt

  4. Undgå fugt og hold helst under 60 % relativ fugtighed

  5. Læg arkivalierne i en æske, så de ikke afbleges af lys og ikke udsættes for støv

  6. Beskyt dokumenterne mod skadedyr som mus og skægkræ, der er de sølvfisk-lignende insekter, der desværre bliver mere og mere almindelige i Danmark

  7. Har du familiebilleder, du vil bevare for eftertiden, skal du også undgå plastlommer med mindre du er sikker på, at de er af polyethylen og polypropylen

  8. Fotos skal altid holdes med rene fingre på kanten, så selve fotoet ikke berøres

  9. Hvis dine dokumenter eller fotos er skadede fx pga. fugt eller skadedyr, og du gerne vil redde og bevare dem, bør de restaureres hos en konservator. Hvis ikke du vil benytte konservator, så læg dokumentet i et foldet papirark. Undgå altid at bruge klisterpapir/ tape

  10. For optimal bevaring kan du benytte syrefri æsker, papir og mapper
 

Næste nyhedsbrev: Er grundloven giftig dyrehud?
I næste nyhedsbrev kan du bl.a. læse interview med en af verdens førende eksperter inden for fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter. En af de ting han skal undersøge, er om grundloven 1849 er giftig dyrehud.
 

Se film: Retten til egen historie
Forsorgsmusset og Rigsarkivets projekt 'Retten til egen historie' hjælper anbragte med at finde deres børnesagsakter, læse og bearbejde indholdet. 
Læs mere om projektet 
I filmen medvirker Line og Peer, der begge fortæller om deres oplevelser med at finde, læse og bearbejde indholdet af deres børnesagsakter.
Se ny film om sagsakternes betydning for mennesker med anbringelseserfaring 
 

Webinar: Kilderne til det danske ’Ja’ til EF
Den 2. oktober 2023. Vær med online, når Rigsarkivets seniorforsker Steen Andersen fører dig gennem de vigtige kilder til Danmarks EF-medlemskab.
Tilmeld webinaret 
https://www.rigsarkivet.dk/arrangementer/dyk-ned-i-kilderne-til-det-danske-ef-medlemskab
 
 
 
 
Rigsarkivet
CVR-nr. 60208212
 

Rigsarkivet behandler og beskytter dine personoplysninger

Rigsarkivet er dataansvarlig for data og personoplysninger, du afgiver til os i mails og på Rigsarkivets hjemmesider og blanketter.

I Rigsarkivets privatlivspolitik kan du læse om, hvordan vi indsamler og bruger personoplysninger, om formål og behandlingsgrundlag og om samtykke, sikkerhed og dine rettigheder. Det er også i privatlivspolitikken, du finder kontaktoplysninger til Rigsarkivets databeskyttelsesrådgiver.

Læs også om digital kommunikation med Rigsarkivet.

 
Klik for at framelde dig nyhedsbrevet