* NU MED LINKS * Digitaliseret kulturarv til dig og arkiv i ørerne

KULTURARV TIL DIG. I vores sikre magasiner findes omkring 470 hyldekilometer arkivalier på papir. Blandt dem findes 5.900 udvalgte arkivæsker med dokumenter af enestående national betydning (ENB), der med fondsstøtte på 17,5 mio. kr. nu kan digitaliseres, så du og andre interesserede kan få adgang til dem online.

De mange æsker indeholder bl.a. Danmarks grundlove, breve fra H.C. Andersen, Øresundstoldregnskaber, Christian 4.s stilebøger, retsdokumenter fra 1600-tallets hekseprocesser, fangefotos fra 1800-tallet og meget mere. Der er også dokumenter, som belyser hertugdømmernes og Sønderjyllands historie, Genforeningen og danske forhold under og efter Besættelsen.

Kom helt tæt på
I dette og kommende nyhedsbreve tager vi dig med helt tæt på det omfattende digitaliseringsarbejde og dykker ned i udvalgte dokumenters historie og spændende detaljer.

Kronjuvelerne i Rigsarkivets skatkammer 
Arbejdet strækker sig over  perioden 2025-2028 og er muliggjort med 10 mio. kr. fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og 7,5 mio. kr. fra Augustinus Fonden.

Christine Wiberg-Lyng, direktør i Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, udtaler:

”Kronjuvelerne i Rigsarkivets skatkammer tæller blandt andet helt centrale dokumenter fra Danmarks tidlige statsstyre og dombøger fra landets ældste domstole. Nu digitaliseres disse helt særlige arkivalier, så alle får nem adgang til vores fælles kulturarv i dag og i fremtiden.”

Stort demokratisk og forskningsmæssigt potentiale
Frank Rechendorff Møller, direktør i Augustinus Fonden, udtaler:

”Vi ser et stort demokratisk og forskningsmæssigt potentiale i at bidrage til tilgængeliggørelsen af denne unikke samling arkivalier. Digitaliseringsprojektet bygger på et grundigt forarbejde, som gør det muligt at tilgængeliggøre dokumenter, der repræsenterer alle dele af samfundet. Det er værdifuldt både for det danske samfund og for danskernes fælles hukommelse, da kulturarven aktiveres på en ny måde.”

SNEAK PEEK. Allerede nu kan du smugkigge i nogle af de arkivalier, der er omfattet af digitaliseingsprojektet.

 

To af vores dygtige arkivarer, Ronja Vejdegren og Asger Svane-Knudsen, har nemlig været dybt inde i Rigsarkivets magasiner og fremfundet et eksklusivt udvalg af de vigtigste og mest interessante arkivalier af enestående national betydning til dig.

 

H.C. Andersen skrev brevet her til Madame Læssøe, da han var i Napoli. De to havde et nært venskab, hvor Andersen ofte kom på besøg. Blomsten, der er vedlagt brevet, plukkede han på den romerske digter Vergil’s grav i Napoli. Illustrationen i toppen af brevet er ikke tegnet af Andersen, men har fungeret som en slags postkort eller brevpapir.

Dette brev er et af flere breve fra H.C. Andersen til Madame Læssøe, der bliver digitaliseret og tilgængeliggjort online. Andersen havde for vane at sende meget tætskrevne breve med lille skrift og små illustrerende tegninger. Allegivel ser det ud til, at Andersen ikke fik alt med i brevet, men måtte lægge et ganske lille tætskrevet stykke papir ved.

Drejøbogen er en bondedagbog skrevet i årene fra 1794-1845 af Niels Rasmussen Strangesen fra Strangegården, Drejø.

Sidste side i bondedagbogen.

I arkiverne fra politi, domstole m.m. 1545-1978 har vi dokumentation for hekseprocesser i Danmark. Bl.a. retsdokumenter vedrørende to ofte omtalte ofre for heksejagten, Maren Splid og Anne Palles.

Maren Splid blev den 9. oktober 1641 dømt til at blive brændt på bålet ved Kongens Retterting. Dommen blev udført mellem Galgebakkerne nord for Ribe den 10. november 1641. 

Anne Palles blev ved Falster Nørre Herred dømt for trolddom, den 27. september 1692. Palles var Danmarks sidst dømte heks, og dommen blev stadfæstet ved Højesteret. Hun blev halshugget, inden hun blev brændt.  

Øresundstoldregnskaber 1457-1857 er en guldgrube for forskere verden over og optaget på den fornemme liste over den skriftlige verdenskulturarv, the Memory of the World Register. Øresund var en af de vigtigste handelsveje, og sundtoldregnskaberne er bevaret i en praktisk talt ubrudt række 1557-1857 samt sporadisk 1497-1548. Materialet giver oplysninger om tilsammen 1,8 millioner passerende fartøjer.

Siden middelalderen havde Danmark været opdelt i forskellige retsområder eksemplificeret ved jyske og skånske lov. Den 15. april 1683 indførtes Christian 5.s Danske Lov, der formelt set er det danske riges første samlede rigslov. Hovedeksemplaret er prægtigt sterlingindbundet med smukke detaljer. I samlingen findes også alle lovkoncepter og kladder, der ligger til grund for loven.

I arkivet sammen med Danske Lov findes også alle lovkoncepter og kladder, der ligger til grund for loven.

Nathalie Zahles (1827-1913) privatarkiv er en guldgrube i forhold til dansk kvinde- og uddannelseshistorie. Zahle var en dansk pædagog, skolebestyrer og kvindesagsforkæmper. Zahle grundlagde flere skoler og spillede en central rolle i oprettelsen af N. Zahles Skole i København, som fokuserede på at give piger en solid uddannelse. Hendes indsats har haft stor betydning for udviklingen af kvinders uddannelse i Danmark.

Blandt kort og tegninger ca. 1630-1976 af enestående national betydning er det de endnu ikke digitaliserede tegninger fra Orlogsværftet, der udgør den største andel.

Et mindre kendt arkiv fra Kongehuset er Münchensamling, der refererer til arkivet fra Christian II's eksil fra 1523, hvor han drog i landflygtighed. Det er en vigtig kilde til forståelsen af magtkampe og diplomati i renæssancetiden. Den 8. september 1520: Fire Borgmestre og 25 rådmænd i Stockholm sværger Chritian 2. huldskab og mandskab og lover at holde Stockholms stad til hans hånd og efter hans død til hans søns hånd og efter dennes død til dronning Elisabeths hånd og efter hendes død til Sveriges riges råds hånd.

Arkivalierne fra Rentekammeret ca. 1681-1688 udgør opmålingen af Danmark i forbindelse med forarbejderne til den første danske matrikel kaldet Christian d. 5.s matrikel fra 1688. Her ses Christian den 5.s matrikel, der er en uvurderlig kilde til f.eks. forskning i dansk landbrugshistorie.

 

Lyt med, når vores seniorforsker Mette Fransiska M. Seidelin er blandt de medvirkende i dette vigtige og interessante podcastafsnit “Partnervold eller husspektakler” fra Det Kriminalpræventive Råd. 

 

Tidligere blev partnervold pr. automatik kategoriseret som husspektakler i politiets rapporter. Det vil sige, noget der skulle dæmpes og ikke opklares som en forbrydelse. I dag er der kommet større fokus på partnervoldens seriøsitet. Spørgsmålet er dog, om gamle normer stadig påvirker, hvor alvorligt vi ser på partnervold. Det undersøges i dette afsnit af "Forebyg Forbrydelsen".

Mette Seidelin har primært forsket i seksuelle overgreb mod børn og vold mod kvinder i familien i det 20. århundrede fra et kulturhistorisk perspektiv og har bl.a. udgivet bogen "Husspektakler og vold mod kvinder 1945-1970".

En af Besættelsestidens mest bemærkelsesværdige udtalelser kom fra den nytiltrådte udenrigsminister Erik Scavenius, der den 8. juli 1940 sagde følgende, "Ved de store, tyske Sejre, der har slaaet Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en ny Ordning i politiske-økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt, aktivt Samarbejde med Stortyskland".

Scavenius er nok den mest omstridte skikkelse i den nyere danmarkshistorie og hans virke er fortsat til debat. Senere blev han udpeget som statsminister og stod i spidsen for samarbejdspolitikken med Hitler-Tyskland.

I dette afsnit af P1s Kampen om Historien taler Adam Holm med Ph.d. i historie og seniorforsker ved Rigsarkivet Steen Andersen og dr.phil. i historie og forfatter Bo Lidegaard.

Steen Andersen har primært forsket i besættelsestiden, Danmark og stormagterne 1900-1920 og virksomhedshistorie og samfundsudvikling 1850-2015.