Dette nyhedsbrev giver dig både blod, trolddom og (måske) kuldegysninger.
Se nyhedsbrevet i en browser
Nyt fra Danmarks hukommelse

Dette nyhedsbrev giver dig både blod, trolddom og (måske) kuldegysninger.
 
Emma Paaske Christenze sagen
 

Bliv ikke alt for bange...
... men dette nyhedsbrev giver dig både blod, trolddom og (måske) kuldegysninger.
 
I anledning af premieren på DRs nye dokumentarserie 'Heksejagt', er vi taget en tur i dybt ind i arkivet med vært og arkivar i Rigsarkivet, Emma Paaske, for at se nærmere på et af de mange dokumenter, der vidner om et mørkt kapitel i Danmarks historie. Læs med her og få også DRs fire funfacts om serien.
 
 
Anne Palles blev ved Falster Nørre Herred dømt for trolddom, den 27. september 1692. Palles var Danmarks sidst dømte heks, og dommen blev stadfæstet ved Højesteret. Hun blev halshugget, inden hun blev brændt.
Anne Palles blev ved Falster Nørre Herred dømt for trolddom, den 27. september 1692. Palles var Danmarks sidst dømte heks, og dommen blev stadfæstet ved Højesteret. Hun blev halshugget, inden hun blev brændt. Dokumentet er i Rigsarkivets samling og er af 'enestående national betydning'.

Heksejagt - Ny dokumentarserie på DR med Rigsarkivets historiker Emma Paaske
Tortur, angiveri og mennesker, der bliver brændt på bålet. I en kort, brutal periode er det hverdag i Danmark. Her ender næsten tusind danskere i flammerne - dømt og henrettet for hekseri. I DRs nye dokumentarserie 'Heksejagt' kan du tage med Rigsarkivets historiker Emma Paaske til 1600-tallets mørke, hvor frygten og troen på sort magi får fatale konsekvenser.
 
DR giver dig her fire funfacts om Heksejagt:
 
I serien får du bl.a. historien om Danmarks eneste adelige, dømte heks, Christentze Kruckow. Hun blev dømt i 1621 men nåede inden sin "ærefulde død ved sværdet" at indstifte "Den halshuggede jomfrus legat", der helt frem til 1980'erne blev uddelt til fattige studerende på Regensen.
 
Kom med Emma Paaske til Kalø Slotsruin, hvor der i dag stadig er rester af den fangekælder, hvor den tilsyneladende "skarpeste troldkvinde i Jylland" sad fanget i sommeren 1617.
 
Emma undersøger datidens torturinstrumenter sammen med Rigsarkivets arkivar, historiker og torturekspert Tyge Krogh. For hvordan virker en benskrue egentlig helt præcis?
 
Emma undersøger sammen med retsmediciner Hans Petter Hougen hvad der sker med kroppen, når den bliver brændt. Hvad var det helt præcis for en død vi udsatte vores medborgere for? 
Se Heksejagt på DR TV 
 
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=24154102#728775,98155716
 

Blodbrev af enestående national betydning
I det fynske bispearkiv findes en pakke med breve fra Odense Købstads breve 1616-1785. Heri ligger det såkaldte blodbrev fra 1634.
 
Brevet er Chresten Madsens forskrivelse til fanden skrevet med blod. Han tilbød sin sjæl for at redde sin familie fra fattigdom og gemte brevet på en mark, så djævlen kunne finde det. Brevet blev fundet... Og Chresten blev dømt til døden for trolddom, men han nåede at flygte inden sin henrettelsen. Ingen ved, hvad der siden blev af ham.
 
Blodbrevet er et eksempel på folkelig overtro og blandt de dokumenter i Rigsarkivets samling, der er af enestående national betydning (ENB).
 
Arkivalier af enestående national betydning (ENB) dækker 5.900 arkivkasser, som betragtes som ”kronjuvelerne” i Rigsarkivets samling, og som er ved at blive digitaiseret og gjort tilgængelige online.
 
”Langt de fleste arkivalier i Rigsarkivets samlinger er unikke, og samlingerne udgør i deres hele vores fælles skriftlige kulturarv og dermed Danmarks hukommelse. De særligt udpegede arkivalier af ”enestående national betydning” udgør et mikrokosmos, et stærkt og repræsentativt koncentrat af samlingerne. Digitalisering og tilgængeliggørelse af dem skaber et vindue direkte ind i det, man kan kalde de vigtigste begivenheder i Danmarks historie. ’Blodbrevet’ fra 1634 udgør i den forstand en prisme, hvorigennem man kan få indblik i og forstå 1600-tallets forståelse af magi og trolddom, herunder ikke mindst baggrunden for forordningen om hekse fra 1617 og de efterfølgende hekseprocesser.”
 
- Vicedirektør i Rigsarkivet, Ole Magnus
Se blodbrevet online 
Læs DRs interview med Emma Paaske om blodbrevet og Heksejagt 
Se Emma Paaske fortælle om blodbrevet i vores video på Facebook 
 
Blodbrevet
Vært på Heksejagt og arkivar i Rigsarkivet, Emma Paaske, med Blodbrevet fra Rigsarkivets magasiner.
 

Genlæs nyhedsbrev fra 2024: Enestående kulturarv på vej til dig
Genlæs nyhedsbrevet fra 2024 om digitaliseringen af Rigsarkivets omkring 5.900 arkivæsker med dokumenter af såkaldt enestående national betydning, hvor du også får mulighed for at nærstudere et eksklusivt udvalg af dokumenterne. 
 
Blandt dokumenterne er flere fra tiden med hekseprocesser i Danmark.
Genlæs nyhedsbrevet 
Hekseproces

Hekseprocesser
I arkiverne fra politi, domstole m.m. 1545-1978 har vi dokumentation for hekseprocesser i Danmark. Bl.a. retsdokumenter vedrørende to ofte omtalte ofre for heksejagten, Maren Splid og Anne Palles. Dokumenterne er af enestående national betydning.
Offer for heksejagt

Offer for heksejagt
Maren Splid blev den 9. oktober 1641 dømt til at blive brændt på bålet ved Kongens Retterting. Dommen blev udført mellem Galgebakkerne nord for Ribe den 10. november 1641. Dokumentet er af enestående national betydning og blandt de dokumenter, der nu er i gang med at blive digitaliseret og lagt online.
 

Job: Akademisk medarbejder til Rigsarkivet i København (barselsvikariat)
Ansøgningsfristen er mandag den 27. oktober 2025.
Læs mere og søg stillingen 
Diamanten, København
 
 
 
 
Rigsarkivet
CVR-nr. 60208212
 

Rigsarkivet behandler og beskytter dine personoplysninger

Rigsarkivet er dataansvarlig for data og personoplysninger, du afgiver til os i mails og på Rigsarkivets hjemmesider og blanketter.

I Rigsarkivets privatlivspolitik kan du læse om, hvordan vi indsamler og bruger personoplysninger, om formål og behandlingsgrundlag og om samtykke, sikkerhed og dine rettigheder. Det er også i privatlivspolitikken, du finder kontaktoplysninger til Rigsarkivets databeskyttelsesrådgiver.

Læs også om digital kommunikation med Rigsarkivet.

 
Klik for at framelde dig nyhedsbrevet