|
Det spørger Rigsarkivets arkivarer sig selv om efter et særligt fund i skibsjournalen fra Fregatten Stiernen (1683-84). Her er nedskrevet en række lyriske temperaturmålinger fra en af Danmarks hårdeste vintre. Vejrobservationerne udgør en del af projekt ROPEWALK, hvor Rigsarkivet sammen med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) høster klimadata fra århundreders sejlads under dansk flag til brug for fremtidens klimaforskning.
For dem der kan tyde håndskriften af kaptajnen på Fregatten Stiernen, står det klart, at det har været en hidsig vinter i 1684.
På bredt, gult papir blandt håndskrevne minutiøse optegnelser af blandt andet vindretning og vindstyrke har en poetisk anlagt kaptajn udnyttet sine sproglige kundskaber i beskrivelsen af det kolde vejr ombord på skibet. Skibsjournalen er derfor fyldt med sansende adjektiver om kulden såsom gruelig, klingende og liden.
Fundet er gjort i forbindelse med projekt ROPEWALK, hvor Rigsarkivet digitaliserer skibsjournaler fra 1600-tallet og frem, så Danmarks Meteorologiske Institut kan bruge de historiske vejrobservationer til nutidens klimamodeller og fremtidens klimaforskning.
Iøjnefaldende sprogbrug
Først langt senere blev termometre pålidelige nok til at måle temperaturer på skibsrejserne. Arkivar og projektleder på ROPEWALK i Rigsarkivet, Adam Jon Kronegh, fortæller:
”Udover at skibe sjældent sejlede under hård vinter, så giver skibsjournalen fra Fregatten Stiernen os også en sjælden indsigt i mandskabets oplevelse af kulden. Vejrobservationerne i andre skibsjournaler, som vi har i Rigsarkivet, er langt fra så poetiske. Kaptajner på de danske skibe var forpligtet til at føre logbøger og skibsjournaler på deres rejser og skulle registrere alt, der foregik ombord samt de konkrete vejrforhold, men der var en tid, hvor man holdt på formerne, så vi har ikke set sådanne beskrivelser før.”
At holde på formerne ser man eksempelvis i skibsjournalerne fra Fregatten Phoenix, der sejlede fra København i 1709. På grund af et voldsomt vintervejr ankom fregatten først til sin slutdestination i Nyborg seks måneder senere i juni 1710. I disse skibsjournaler beretter kaptajnen alene om ”haard frost” den ene dag efter den anden.
Vejrbeskrivelsernes anvendelse i Sø- og Handelsretten
Efter endt rejse blev skibsjournalerne afleveret til myndighederne, og hvis noget var gået galt undervejs, så var det i skibsjournalerne, at Sø- og Handelsretten kunne finde svar.
”Det er derfor, der tit står meget om vindstyrke, og hvilke typer sejl der blev hejst. For det var ofte i den sammenhæng, at der var sket skade på skibet,” forklarer Adam Jon Kronegh og fortsætter: ”På denne måde kunne de udpege, hvem der havde ansvaret, og hvem der potentielt også skulle straffes. Det var derfor vigtigt, at det, der stod, var korrekt. Så formålet med at føre skibsjournaler var dengang andet end det, som vi kan bruge vejrobservationerne til i dag, hvor de historiske klimadata bliver en del af fremtidens klimaforskning. Kun hvis vi kender fortidens vejr, kan vi sige noget om fremtidens vejr.”
|